De smukke væghængte skabe er designet til at kunne rumme alt det nødvendige til kontorpladsen. De indvendige hylder med en dybde 40 cm passer perfekt til ringbind og den bærbare computer. De små skuffer hjælper med at skabe struktur og orden på arbejdspladsen. Korpus er hhv. af egetræsfiner og sort mdf, hvilket går i smukt samspil med fronternes matte tekstil-struktur i materialet Bulletin Board.
Bulletin Board kan fungere som opslagstavle og kommer i flere forskellige farver. Materialet er fremstillet af forskellige fornybare komponenter som harpiks og kork. Det har en lang række egenskaber som sørger for, at boardet ikke smuldrer, får permanente huller fra tegnestifter og derfor har en enestående holdbarhed. Derudover har materialet en lyddæmpende effekt, hvorfor det egner sig særdeles godt i rum med mange hårde flader eller på et kontor, hvor der ønskes forbedret akustik til arbejdsro.
Overordnet set, kan skabene her konstrueres præcist efter ønske. Da de fire skabe er særskilte, kan de monteres og kombineres efter eget valg, men danner som udgangspunkt et rektangel. Her har vi valgt at hænge skabene forskudt for at skabe et dynamisk indslag i rummet.