Tegnestuen | Køkkenskaberne
køkkenskaberne logo
snedkeriet hos køkkenskaberne

Snedkeriet

Urban snedkeri midt i Odense

Vores urbane snedkeri ligger i tegnestuens baghave, i en bindingsværksbygning fra 1911. Det giver os muligheden for at invitere dig med fra tegnestuen til snedkeriet, så du kan fornemme snedkerhåndværket og hilse på vores dygtige møbelsnedkere.

Afsæt i gamle snedkerprincipper

På snedkeriet tager vi inspiration i de mere end 2000 år gamle snedkerprincipper for at skabe møbler og inventar, der holder i generationer. Snedkerne forholder sig til træets egenskaber, og hvordan det som et levende materiale arbejder, og hvor hvert eneste stykke træ har sin egen uforudsigelige struktur og unikke historie. Disse fortællinger gør snedkerne en stor dyd af at fremhæve i det færdige møbel.

Derudover deler de gerne ud af deres faglige ekspertise i sparringen om, hvilke materialer, der på bedst vis, dækker det enkelte behov og skaber det bedste resultat.

Gennemgående åretegninger

Som noget helt særligt ved vores snedkerkøkkener, skaffer vi planker og finér i de længder køkkenet har. Er et køkken 3,6 m langt, bestilles plankerne eller finéren i denne længde således, at åretegningerne forløber gennemgående fra skuffe til skuffe. Skulle køkkenet være ekstraordinært langt, er der en kunst i at udvælge flere planker, som giver illusionen af, at samme stamme løber gennem alle skuffer.

snedkeriet hos køkkenskaberne
såreforløb i træ
snedkeriet hos køkkenskaberne

Når plankerne ankommer, gør snedkerne sig umage for at udvælge dem med pæneste åreforløb i træet. Efter det rå træ er afrettet og høvlet i den rette tykkelse, ser snedkerne efter, om plankernes farver er ensartede. Før de bliver til skuffer, sørger snedkerne for, at træets kegle bliver centreret i skuffen.

Snedkeren følger projektet til dørs

Når snedkeriet modtager det færdige design, er det vores værk- fører, Thomas, der planlægger og uddelegerer projekterne. Hver snedker har ansvaret for et helt projekt ad gangen. Det er derfor dén snedkers opgave at måle op, planlægge, regne alle skabsmål, skuffer og lave skærelister. Alt sammen helt fra bunden, da der ikke findes standarder for vores køkkener og møbler. Disse opstartende procedurer giver snedkeren en god og dybdegående forståelse af projektet, som er med til at sikre den høje detaljegrad under produktionen.

Snedkeren er altid med vores montør ude og sætte op på første leveringsdag. Dette er en stor fordel, da snedkeren har det store overblik og en god forståelse for rummet og alle små detaljer i projektet, hvormed monteringen er så effektiv som mulig.

Det giver en tydelig helhed i det færdige resultat, at den samme snedker har haft ansvaret for hele processen og bygget alt fra sok- kel til bestikindsatse.

Hverdagen på snedkeriet

Næsten som i en Morten Korch film, finder værkstedet til i en ældre bygning med bindingsværk synlige bjælker og skæve vægge. Bygningen har siden 30’erne huset alt fra hestevogne og høloft, diverse former for værksteder, til møbelsnedkeriet i dag.

tegnestuen hos køkkenskaberne
tegnestuen hos køkkenskaberne

At snedkeren har ansvaret for hele projekter, skaber en spændende og dynamisk hverdag med masser af variation i arbejdet. Kommer du på besøg på snedkeriet, vil du hurtigt kunne mærke den gode stemning blandt snedkerne, som altid begynder dagen med at lytte til Korfix og Kaffe på P8.

Den korte afstand mellem tegnestue og snedkeri er både fysisk og mental. Vi designer og bygger tingene fra bunden hver gang, og inspirationen går absolut begge veje. Her kan vi hurtigt afprøve nye teknikker og materialer - noget, som ellers nemt bliver ret omstændigt.

tegnestuen hos køkkenskaberne
snedkeriet hos køkkenskaberne
tegnestuen hos køkkenskaberne
tegnestuen hos køkkenskaberne
tegnestuen hos køkkenskaberne
snedkeriet hos køkkenskaberne
tegnestuen hos køkkenskaberne
tegnestuen hos køkkenskaberne
tegnestuen hos køkkenskaberne