Klædeskabet står i et hus fra år 1930. Husets arkitektur er typisk for tiden, stuk og paneler er enkle og nedtonede. Vi har derfor skabt en front med en enkel fræsning, der minder om husets indvendige døre, og har ladet fodpanelet gå frem foran skabet. Vi har genskabt stukken på inddækningen over skabet, og på den måde giver det store klædeskab indtryk af altid at have været der.
Udover at det rummelige garderobeskab virker som en panelvæg, fylder det optisk mindre i rummet end et fritstående skab ville gøre.