“Så enkelt, rent og funktionelt som overhovedet muligt” lød ønsket fra kunderne til dette køkken. Pladsen tillod at lave en falsk væg og lade køl, frys, ovn og diverse højskabe forsvinde ind i denne. Dette gav en æstetisk flade på bagvæggen.
Bordpladen der fortsætter og afsluttes ned mod jorden og den integrerede vask er i høj grad med til at få køkkenet til at se roligt ud. Emhættekassen der går i et med loft og væg bidrager til det enkle og grafiske udtryk.