Dette køkken i birkekrydsfinér færdiggør det enkle og smukke udtryk i skovhuset. Vi har her bygget et møbel, som følger den ene side af huset. Møblet starter i entréen med plads til overtøj og går over i soveværelsets garderobe. Derefter følger køkkenelementerne, som ender i stuen i et hyggeligt samlingspunkt med opbevaringsplads og plads til skamler.
Birkekrydsfinér er et materiale som er stabilt, stærkt og nemt at arbejde med.
Køkkenets korpus, skuffer og indsatse er udelukkende af birkekrydsfinér. Bordplade, greb og sokkel består af birkekrydsfinér med linoleum.