Linjen i andelshuset på Frederiksberg er gennemgående uden at være kedelig. Når et hus bygges eller renoveres over kort tid, sker det ofte, at de samme farver og materialer går igen fra rum til rum. Der en tendens til at benytte ens udseende fliser, fronter og bordplader gennem hele huset. Dette er en let, enkel og skudsikker løsning, som især ses ved indretning af typehuse. Men det er sjældent en løsning, der giver et personligt eller overraskende udtryk.
Under denne renovering er det lykkes at skabe en indretning, hvor materialevalget er moderne, varieret og spændende, samtidig med at der er en rød tråd, og stilen passer godt til det gamle hus.